Anden renses for indmad og skylles.

Gnides herefter med salt og peber indvendig.

Æblerne skrælles og skæres i både eller store tern. Kernehuset tages fra.

Puttes herefter ind i anden sammen med svedskerne.

 

Anden lukkes med en kødnål. Hvis man ikke har en kødnål, kan en tandstik i træ bruges.

Anden stilles i en bradepande på en rist med brystet nedad.

 

Kom vand i bunden af bradepanden og evt. et lille løg, der er skåret i både (gir smag til sovs).

Stilles midt i ovnen og steger nu i ca. 6 timer på 130 grader.

 

Efter 4 timer vendes anden og steger herefter færdig.

Ved langtidsstegning opnår man et langt bedre resultat. Anden bliver ikke tør, og kryber ikke så meget som ellers.

Når anden er færdig hælder man fedtet fra i en skål.

Man tager lidt af fedtet og smører anden med, og griller herefter nogle minutter, så skindet bliver sprødt.

 

Herefter parteres anden og anrettes på et fad med svedskerne/æblerne i midten.

Man kan tilberede anden dagen inden servering:

Når anden er færdig stilles den tildækket til næste dag, hvor den parteres og anrettes på et ildfast fad med æbler/svedsker i midten.

Anden smøres med andefedt og sættes i forvarmet ovn på 225 grader i 10-20 minutter.

Så er den klar til servering.